30-07-2014 TFL2014.160

Sælger ikke fritaget for ejendomsavancebeskatning, da det ikke var påregneligt, at der var sket ekspropriation af landbrugsejendommen, hvis ikke den var solgt ved frivilligt salg.
Kommunen tilbød at købe landbrugsejendom, da den lå i et område, der var udpeget til boligbebyggelse. Sælger valgte dog at sælge til en privatkøber. Sælger mente, at salget var skattefrit. Sælger fik ikke medhold i samtlige instanser. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at det på salgstidspunktet var påregneligt, at der ville være sket ekspropriation af ejendommen, såfremt et frivilligt salg ikke havde fundet sted. Et bindende ligningssvar vedrørte skattemæssige konsekvenser af salg i henhold til kommunens oprindelige købstilbud, og det var derfor ikke bindende i forhold til det faktiske salg, hvilket betød, at den avancen ikke var skattefri. Højesteret stadfæstede dommen.

  Back