04-04-2014 TfL2012.219

To kornsiloer på hver 14 meter, var ikke omfattet af tinglysningsloven § 38 om tilbehørspant.
Landsretten tog stilling til, hvorvidt to 14 meter høje kornsiloer var omfattet af tilbehørspantet i tinglysningsloven § 38.

Sælgeren af siloerne anmodede om en umiddelbar fogedforretning for at tilbagetage de to siloer, da køberen havde misligholdt købekontrakten. Køberen gjorde gældende, at siloerne var omfattet af tinglysningsloven § 38, hvorfor køberen ikke havde ejendomsret over dem. Siloerne var placeret på køberens landbrugsejendom og kunne rumme ca. 100 tons korn hver. De var placeret på et betondække boltet fast med 6 bolte. Der var installeret en sellesluse fra bunden af siloerne ind til laden.

Fogedretten kom frem til, at siloerne ikke opfyldte de betingelser der skal til, for at kunne karakteriseres som en bygning. Siloerne ville kunne flyttes uden det store besvær, og uden at beskadige ejendommen. Siloerne kunne ikke betragtes som til brug for bygningen, men som tilbehør til landbrugsvirksomheden, hvorfor siloerne altså ikke var omfattet af tingslysningsloven § 38.
Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse.


  Back